Bikefit

Hos fysioterapeut Morten Truelsen Hansen

Har du købt ny cykel eller påtænker at gøre det? Vil du sidde optimalt på den gamle cykel og slippe for gener i nakke, lænd, skuldre og hænder eller bare blive hurtigere og mere effektiv? I så fald er du havnet det rigtige sted. Jeg har 17 års erfaring som fysioterapeut og mere end 25 års erfaring på landevejscyklen hvor jeg tidligere har kørt licens cykelløb og har samlet mig en masse erfaring jeg kan give videre. Et bikefit varer typisk mellem 1 – 1,5 timer. Du medbringer en ren cykel, cykelsko og cyekltøj. Efter en indledende snak om hvad du gerne vil have vi skal kigge på og hvilke udfordringer du har starter vi med, at få din cykel placeret i hometraineren og går i gang. Ud over at indstille din cykel vil jeg komme med anbefalinger til øvelser, udspænding og evt behandlinger hvis jeg kan se, at det er påkrævet for, at forbedre din position på cyklen.