Rygsmerter og McKenzie-metoden

Rygsmerter – forstå årsagen og find løsningen

Når ryggen gør ondt, bruger vi ofte udtryk som “hold i ryggen”, “hekseskud”, “facetsyndrom” eller “iskias”. Fælles for disse begreber er, at de beskriver smerter i ryggen, som begrænser bevægelsen og påvirker hverdagen.

Ofte skyldes smerterne en overbelastning eller forstrækning af ryggens led – f.eks. facetled – eller en irritation i en diskus. Det kan medføre hævelse og påvirke nerverne, hvilket giver smerter, stivhed og i nogle tilfælde udstråling til benene.

En aktiv tilgang med god prognose

Heldigvis er prognosen for rygsmerter ofte god. Mange oplever hurtig lindring ved enkle øvelser, hjemmetræning og evt. smertestillende i den akutte fase. Med den rette indsats kan du hurtigt vende tilbage til dine daglige aktiviteter.

McKenzie-metoden – en evidensbaseret tilgang

Hos os benytter vi McKenzie-metoden og kendt som Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT) – en veldokumenteret og anerkendt behandlingsform til ryg- og nakkesmerter. Metoden tager udgangspunkt i dine symptomer og finder frem til netop de bevægelser og stillinger, der lindrer dine smerter.

Behandlingen er aktiv og involverende – du får specifikke øvelser og redskaber til at håndtere dine smerter selv. Vi supplerer med manuelle teknikker, hvis det gavner. Du bliver grundigt informeret og guidet hele vejen.

Du lærer at behandle dig selv

Formålet med behandlingen er, at du selv får kontrol over dine symptomer og reducerer risikoen for, at smerterne vender tilbage. Mange mærker bedring allerede efter én behandling, og ofte er der kun behov for få konsultationer – især hvis du er motiveret for at træne videre hjemme.

Specialist i McKenzie-metoden

Tina er uddannet på højeste niveau i McKenzie-metoden og har opnået diplomgrad i 2024. Du er i trygge hænder – og kan forvente en behandling med dokumenteret effekt og fuld fokus på dig.

Billeder: Injurymap

Tilbud

Tilbud: Book en tid hos Tina og opnå 25% rabat på 1. konsultation.

Betingelser: 

  • Tiden skal bookes via bookinglinket her på hjemmesiden
  • Du må ikke have været behandling for samme problematik de sidste 6 måneder.
  • Skriv  ”Hjemmeside”  i kommentarfeltet ved tidsbestillingen.