Vores vision

Vi kigger på dig som et helt menneske hvor alting hænger sammen. Du vil opleve at vi også tjekker andre steder end der hvor det lige gør mest ondt. Det hele i kroppen påvirker hinanden. Det er som en cykelkæde, hvor alle led skal fungere, for at der ikke kommer brud i rytmen.

  • Målet er at opnå naturlige bevægemønstre, smertefrihed og uafhængighed af behandling
  • Målet er at inddrage dig mest muligt i processen.
  • Målet er at gøre din undersøgelse og behandling hos os personlig og tilpasset dig.

 

Vi anvender skånsomme teknikker og involverer dig i hele forløbet med øvelser, holdningskorrektion, forklaring og gode råd. Vi arbejder efter et fælles mål: At gøre dig bedre.

Vi arbejder meget med hænderne og bruger stort set ingen maskiner. Du bliver behandlet individuelt af den samme fysioterapeut hver gang.
Hos Din Fysioterapeut vil vi typisk mobilisere led, hvor imod en kiropraktor manipulerer. Vi er gode til det første, kiropraktoren god til det andet. Vi har mange forskellige teknikker i “værktøjskassen”. Kroppen er langt hen ad vejen i stand til at hele sig selv. Vi kan hjælpe processen godt på vej. Vi tror på at krop og sjæl hænger sammen. Vi skal fungere godt både fysisk, psykisk og socialt for at være i trivsel. Hos os er kroppen udgangspunktet, det er her vi har kompetencen.
Hos os vil du opleve at blive lyttet til, taget seriøst og få gode råd til hvordan du kommer videre. Vi vil vise dig engagement og professionalisme i en hyggelig tone.
Der skal være effekt af behandlingen. Er der ingen fremgang efter 3-5 behandlinger afsluttes forløbet. Vi kommer gerne med forslag til hvad du så kan gøre i stedet.